Tekster

En tekstforfatter giver ord mening

Tekstforfatning handler om at sammensætte en god tekst, som målgruppen finder interessant og ønsker at læse mere af. Det kan være en kort fangende overskrift, som stopper folk og får dem til at reagere. Det kan også være en længere tekst, hvor tungt stof skal gøres let at forstå. Som skribent får man ordet i sin magt. Brug den mulighed for at skabe opmærksomhed i din markedsføring.

Ring 70222277 og få en snak om kommunikation og design >

Tekster til alt

Graphicmaster leverer tekstforfatning, uanset om du søger tekstforfatter til brochuretekst, SOME-tekst, hjemmesidetekst, tekst til digital markedsføring eller tekstskrivning til online og offline reklame. Graphicmaster skriver tekst, der er målrettet det ønskede medie og målgruppe.

En kort, en lang, en…

Den korte, den sjove, den dybsindige, den frække eller den provokerende tekst. Tekstskrivning kræver analyse som alt andet. Hvem skal modtage og forstå budskabet? Hvad er essensen i indholdet? Hvor skal det bruges? 

De korte tekster kan med fordel anvendes i annoncer eller brochurer beregnet til salg. En længere tekst bruges typisk i en profilfolder, i et magasin eller på hjemmesiden, hvor du ønsker at dele værdifuld viden med sine kunder. Brug ord og grafik som et samlet budskab og øg effekten. Graphicmaster tænker helhedsindtrykket ind i det færdige oplæg.

“Brug altid korte tekster på websiden …”

Ikke nødvendigvis. De nye algoritmer hos Google anbefaler, at der skrives minimum 300 ord og helst mere end 600 ord på hver side – som selvfølgelig skal være relevante i forhold til indholdet. Er der et mindre antal ord, opfatter Google det som om, at indehaveren af websiden ikke har nok at fortælle, og derfor ikke har viden om emnet. 

Dermed mister man værdi og bliver ikke listet så højt. Det kræver omtanke at beskrive et indhold grundigt og alligevel gøre det meningsfuldt – og helst uden for mange gentagelser.

Copy – paste – done

En tekst i en profilbrochure passer nødvendigvis ikke ind i din hjemmeside. Derfor skal du ikke bare copy-paste fra brochuren. Her er det vigtigt at få tænkt SEO-ord (søgeoptimeringsord) ind i teksten, så din målgruppe finder dig på f.eks. Google. En god idé er dog at holde fast ved det grundlæggende budskab – blot omskrevet til det aktuelle medie. Så er successen indenfor rækkevidde.


Kunsten er at kunne skrive både den korte fangende overskrift og så den dybere forklaring på mere komplekse fordele ved et produkt. Hvornår skal du gøre det ene og det andet? 



Tag kontakt og få kompetent sparring >

Share by: